Hvordan virker platformen (i kronologisk orden)
- Bookere går ind på wwww.happyhelper.dk og indtaster deres info - hvornår de ønsker rengøring, deres postnummer og hvor stort deres hjem er.
- Derefter bliver de vist alle de ledige Helpers, der matcher søgekriterierne.
- De kan nu vælge, hvem de ønsker at booke udfra Helpernes profiltekst, profilbillede, rating og pris.
- Når du som Helper bliver booket, modtager du en besked i din indbakke, hvor du kan acceptere bookingen. Hvis du ikke accepterer bookingen indenfor 24 timer, vil den blive tilbudt en anden Helper (Support må også gerne deaktivere din profil, hvis ikke du besvarer dine anmodninger).
- Så snart du modtager bookingen, er dit ansvar at kommunikere med kunden.
- Når du ankommer til kunden for at udføre rengøringen, skal du huske at checke ind via det link, vi sender i en sms-besked til dig. Når bookingen er afsluttet, sender vi igen en sms-besked med et link til dette. På denne måde kan vi holde styr på, om bookingen er blevet gennemført og på den måde sikre, at du får udbetalt løn for det rette antal timer.
- At være Helper handler altså om, at tage ansvar for sine egen bookinger, udføre god rengøring og at kommunikere med dine kunder via din profil på www.happyhelper.dk
Hvorfor er det en fordel for dig som Helper at have en profil på HappyHelper.dk?
- Vigtigst af alt sikrer vi, at der altid er mange bookere på platformen.
- Vi sikrer, at du er forsikret, når du udfører bookinger, du har modtaget gennem platformen.
- Vi sikrer, at du modtager din udbetaling den sidste bankdag i måneden, og sender dig en oversigt over dine bookinger i den givne periode.
- Vi tilbyder support mandag-fredag 08:00-16:00. Weekend/helligdage: lukket
- Vi tilføjer løbende nye features til din profil på happyhelper.dk
Hvad skal du vide ift. at bruge platformen?
- Du skal have en dansk bankkonto, dansk telefonnummer, et dansk CPR-nummer, en dansk arbejdstilladelse og være mindst 18 år gammel for at blive Helper.
- Da vi blot er en kommunikationsplatform og ikke din arbejdsgiver, er det altid dit eget ansvar at indberette din indkomst til Skat.
Anden info
Tag ansvar for dine egne bookinger og kunder.
Vi er blot en platform, der sætter dig i kontakt med kunderne - resten er op til dig.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.